Monteringskasse – Hvad er det?

  By Esben Pedersen | 15. maj 2012 - 11:17 | Monteringskasser
Leave a comment
Monteringskasser (Foto: Bernstein.dk)

Monteringskasser (Foto: Bernstein.dk)

I ordet monteringskasse, gemmer der sig to ord, der tilsammen skaber noget der er brugt i forbindelse med montering af udstyr til anlæg og maskiner. Maskinerne kunne være fræsere, sprøjtestøbemaskiner eller robotarme eller andre maskiner og produktionsanlæg.

Til sådanne maskiner og anlæg hører en energiforsyning, nemlig strøm. Hvis anlægget er computerstyret, som mange allerede er i dag, hører der også en styring som hører til hver enkelt maskine. Denne styring er hjernen (eller hjertet) bag ethvert anlæg til produktion eller behandling, eller måske sortering af alle slags produkter. I dag kan man meget med computerstyring.

Maskiner kan køre hele døgn af sig selv, hvis forsyningen af data er tilstrækkelig. Styringen til maskiner, det være sig printplader og andre komponenter, kan monteres i en kasse, som har fire vægge og en bund og et loft. Som regel fungerer en af væggene som låge, så det monterede i kassen er til at komme til, hvis nu vedligehold eller reparation kom på tale. Det er ganske vigtigt at der er passage til monteringskassen, hvis nu noget var galt, eller noget skulle laves om. Monteringskassen fungerer blot som logisk skjold for de ellers løse dele der ville følge med et helt anlæg. Kassen virker både bærende som holder af styring, samt beskyttende mod snavs og fugt.

Få mere info om en monteringskasse her!

Share

Batterier i elektronik

  By Esben Pedersen | 8. maj 2012 - 11:04 | Batterier
Leave a comment
Batterier (Foto: aarhus.dk)

Batterier (Foto: aarhus.dk)

I mange elektroniske genstande befinder der sig en energikilde, der kan variere i størrelse, variere i evne og variere i levetid. Det er som regel en medfølgende energikilde, hvilket er smart i forhold til meget elektronik. Her tales om batteriet, som kan være en lille eller stor omsætter af kemisk energi til elektrisk energi. Batteri dækker over mange typer af energikilder. Batterier kan være genopladelige, selvom de kan være meget små. De har en grænse, en tilstand hvor de er opladede elektrisk til et stadie hvorfra de kan afgive den mængde de har optaget.

Processen inden i batteriet er som regel mellem metaller og keramer (ikkemetaller) der på hinanden virker enten oxiderende eller reducerende. De reducerende er metallerne, mens de oxiderende er keramer. Oxidationen er en anodisk proces, dvs. at keramerne virker anodiske, mens metallerne virker katodiske. I et helt almindeligt batteri er ikkemetallet f.eks. manganoxid og metallet er zink og det er disse to elementer der er strømdannende, mens det strømbærende stof er kaliumhydroxid. I de senere år har litium fået en plads som det reducerende stof, fordi det er så let.

Egentlig betyder batterie på fransk slagsmål, og ordet bruges også om en gruppe af skyts i en hær. Her betyder det energigivende enheder i et batteri.

Share

Sikkerhedssystemer til produktionsmaskiner

  By Esben Pedersen | 18. april 2012 - 18:11 | Sikkerhedssystemer
Leave a comment

Sikkerhedsrelæ (Kilde: Bernstein)

Sikkerhedsrelæ (Kilde: Bernstein)

Sikkerhedssystemer findes ikke blot som overvågning af uvedkommende der trænger ind på privat grund, eller som del af beskyttelsen i en bank, men også som et system der sørger for et sikkert arbejdsmiljø ved anvendelse af en produktionsmaskine.

Det er vigtigt at det både er sikkert for maskinarbejderen at stå og arbejde ved en maskine med skærende værktøjer, samt sikkert i henhold til maskinens levetid og drift. Det er naturligvis nødvendigt at have en stopknap på en hvilken som helst maskine også hvor de skærende værktøjer har stor rækkevidde, og er frit tilgængelige. Her er der sikkerhedsforanstaltninger som skærme og nødstop.

På en helt almindelig fræser eller drejebænk, er det vigtigt at det skærende værktøj er helt eller delvist afskærmet, fordi der er høje omdrejninger på og der altid er fare for at komme til skade, hvis man ikke tager de rette forholdsregler. Her kan nævnes at tøj, hår og fingre kan blive fanget i spindlen, samt at der er risiko for udslyngning af emner og spåner. Afskærmningen kan bestå af en gennemsigtig plade i plast, som kan trækkes ned foran spindlen på drejebænken.

Råemnet bliver monteret i spindlen, herefter bliver det skærende værktøj ført hen imod råemnet som er sat i bevægelse omkring sin egen længdeakse. Hvis ikke skærmen er trukket hen foran spindlen efter montage af råemnet, kan maskinen ikke startes. Dette er et sikkerhedssystem med en afbryder, der sikrer at maskinen ikke kan køre med fulde omdrejninger, når lågen ikke er lukket. Af andre sikkerhedssystemkomponenter kan nævnes sensorer, fotoceller og kameraer mm.

Share

Ophængssystemer til produktionsmaskiner

  By Esben Pedersen | 4. april 2012 - 09:52 | Ophængssystemer, Styrekasser
Leave a comment
Aluminium Styrekasser (Foto: Bernstein.dk)

Aluminium Styrekasser (Foto: Bernstein.dk)

Til computerstyrede produktionsmaskiner hører der en styreenhed til. Styreenheden har et interface, som operatøren af maskinen kan bruge. Det skal forbindes direkte til maskinen, men have en nem tilgængelighed, der gør det lettest for operatøren at indstille og overvåge selve bearbejdningen, som maskinen skal udføre.

Her er det bestemt en fordel, at interface med styreskærm og knapper, er placeret i en brugervenlig højde. Det er også godt, hvis man samtidig med styringen af maskinen, har et overblik over det der sker inde i maskinen. Det kan være udsyn til maskinens indeholdende værktøjer, eller selve opspændingen af et emne. Styreenheden er bygget ind i styrekassen, som holder på skærm og knapper, samt terminaler.

Styrekassen er derudover monteret på et helt ophængssystem, der kan indeholde flere arme, som kan være koblet sammen, så bevægeligheden bliver størst. Bærearmene til ophæng af styrekasse, er rør hvor der kan trækkes ledninger indeni, fra maskine til styreenhed. Dette gør at også ledningerne bliver beskyttet fra snavs og fugt. Det mindst komplicerede system er det system der blot har én bærearm. Det er dog ikke ufleksibelt af den grund, for skærmen kan som regel stadig flyttes fra side til side og systemet kan vippes og drejes. Selve styreenheden kan have en betydelig vægt, som sætter store krav til kvaliteten af ophængssystemet. Det er derfor lavet af et metal, som er relativt billigt, men samtidig stærkt nok, nemlig aluminium.

Få mere indblik i styrekasser her!

Share

Anvendelse af magnetkontakter

  By Esben Pedersen | 28. marts 2012 - 11:07 | Elektronik, Magnetkontakt
Leave a comment
Magnetkontakt (Kilde: Bernstein.dk)

Magnetkontakt (Kilde: Bernstein.dk)

Magnetkontakter kan anvendes på maskiner, det kunne være på de spåntagende værktøjer som fræseren og drejebænken, eller på vinduer som en del af et sikkerhedssystem. Det kan være nødvendigt at have en magnetkontakt på vinduet, hvis man ønsker at slutte huset til en alarmcentral, i forbindelse med indbrud gennem vinduet.

Her fungerer magnetkontakten således, at magneten sidder på selve vinduet, mens kontaktafbryderen sidder på karmen. Når systemet er koblet til, løber der en strøm gennem reedkontakten som er den, hele magnetkontakten består af i afbryderdelen. Strømmen bliver afbrudt, når magneten bliver fjernet fra afbryderens magnetfelt. Magneten bliver fjernet ved at vinduet brydes op, og åbnes.

Hvad er en reedkontakt?

Reedkontakten er et lille rør, hvori kontaktpunkterne sidder fast som ind-smeltede fjedre. I røret er der en gas som hæmmer gnistdannelse som kan medføre afbrænding af kontaktpunkterne. Om røret er der anbragt en spole og den fungerer som en elektromagnet, som danner et magnetfelt, som den permanente magnet tiltrækker.

Når magnetkontakter er placeret på maskiner, skal det være i sådan en afstand at de ikke forstyrres af andre magnetiske felter. Det vil dermed sige en afstand af mindst 5 cm fra et strømførende kabel. Der findes nogle typer af magnetkontakter, som ikke kan anbringes direkte på jern.

Klik her for at læse mere om fodkontakter!

Share

Plastemballagefremstilling

  By Esben Pedersen | 16. marts 2012 - 09:21 | Plastemballage, Plastteknik
Leave a comment
Plast (Kilde: Kellpo.dk)

Plast (Kilde: Kellpo.dk)

Ved fremstilling af emballage, bruges forskellige materialer. Papir og pap, glas, metal, træ og plast. I plastemballagefremstilling bruger man maskiner med en høj præcision, og med god levetid, fordi de skal fabrikere mange millioner emner inden næste eftersyn.

Typerne af emballage er forskellige, men plastemballage bruges ofte til indpakningen af selve produktet, mens pap og papir er til under transporten, hvor det derefter bortskaffes. Transportemballage er et af to underpunkter inden for emballage, hvor detailemballage er det andet. Detailemballage er indpakningen af selve produktet, og er som regel den der når frem til kunden.

Forskellige emballageværktøjer

De maskiner og emballageværktøjer der laver plastemballagen, kan se meget forskellige ud. Det kommer an på hvilken type emballage der skal fremstilles, og hvor mange emner man søger at lave på en gang. Som regel kan der godt laves en hel serie af låg til eksempelvis rejebøtter, i én maskine. Så har maskinen dog en vis størrelse. Den kan konstrueres og bygges hos et eksternt produktionsfirma, indkøres og testes, og derefter blive sat op i den virksomhed som ønsker at fremstille emballagen.

Når den trænger til eftersyn efter fabrikation af mange emner, kan en montør fra produktionsfirmaet efterse den, og hvis den kræver renovering eller opgradering (optimering) er det som regel også en del af aftalen hos det maskinbyggende firma. Her ser konstruktøren på, om noget kan forbedres, f.eks. i forbindelse med materialeforbruget.

Share

Endestop – Hvad er et endestop?

  By Esben Pedersen | 8. marts 2012 - 11:01 | Endestop
Leave a comment

Der findes forskellige endestop, og de kan sidde i forskellige mekaniske anordninger og værktøjer. Der kan eksempelvis monteres et endestop i en drejebænk. Den er medvirkende til at drejebænken stopper sin fremdrift mod et emne, når endestoppet får signal af påvirkningsdelen som er en del af endestoppet. I en drejebænk er det vigtigt at endestoppet ikke er placeret forkert. Det skal placeres i stativet på bænken, og på et sådant sted, at der ikke falder spåner og olie ned i mekanismen. Dette kan skabe kortslutning i endestoppet, hvis det ikke er indkapslet forsvarligt. Spånerne fra drejebænken kan overdænge manøvrearmen, og dette kan forårsage at armen ikke kan bevæge sig frit.

Endestop – påvirkningsdelen

Endestoppet er opbygget af to hoveddele. Den ene er kontakthuset, hvor der sidder et kontaktsystem. Dette kontaktsystem er primært en mikroomskifter. Den anden hoveddel er påvirkningsdelen. Dette er delen hvor de mekaniske bevægelser bliver overført til omskifteren. Hvis påvirkningsdelen ikke er tilpasset både endestoppet og maskindelen korrekt, kan endestoppet nedbrydes mekanisk. Påvirkningsdelene kan være meget forskellige udført fordi de kan have forskellige formål. Eksempelvis har endestoppet en manøvrearm, hvorpå der sidder en rulle.

Manøvrearm (Kilde: es-c.dk)

Manøvrearm (Kilde: es-c.dk)

Her ses et endestop med en arm med rulle. De mekaniske bevægelser bliver via forskellige anordninger overført til armen. De forskellige anordninger kunne være, ved roterende bevægelser, et kamhjul. Ved lineære bevægelser bruges eksempelvis en forbipasserende kam, som sidder på en lineær bevægelsespind.

I stedet for en manøvrearm, kan man bruge en trykarm med en rulle på. Denne løsning kræver ikke så meget plads som manøvrearmen.

Læs mere om endestop her!

Share

Fodkontakt – Hvad bruger man fodkontakter til?

  By Esben Pedersen | 1. marts 2012 - 12:28 | Elektronik, Fodkontakter
1 Comment
Fodkontakter (Kilde: Bernstein.dk)

Fodkontakter (Kilde: Bernstein.dk)

Fodkontakter kan ses ved mange fagområder. Der er tandlægen, som har begge hænder i arbejde, og har brug for at tænde for boret, eller guitaristen som skal forstærke lyden på scenen. En speederpedal er også en slags fodkontakt, hvor sensoren detekterer hvor meget pedalen er trykket ned. I maskinarbejde, er en fodkontakt også rigtig behændig, og kan fungere som et nødstop.

Man kan sige at et nødstop er en bremse. Handlingen skal bremses, fordi der er fare, eller fordi man ønsker at stoppe arbejdet. På en maskine skal der altid være et nødstop tilgængeligt. Det kan også være et nødstop som er udformet som et håndstop, men hvis man har begge hænder i arbejde er det ganske smart at kunne bruge en fodkontakt.

En bremse virker enten mekanisk eller elektrisk. Når en roterende og en fastholdt flade mødes, vil der ske en bremsende virkning. En mekanisk bremse ses f.eks. på en cykel. På en maskine med motor, vil det være nødvendigt at bremse mekanisk med en elektrisk udløsning. En elektrisk kontakt kan bryde eller slutte en strøm, mellem to forbindelser, og når den skal bruges med fod, skal der en ekstra mekanisk foranstaltning til hen over kontakten, men ellers er den bygget op på samme måde som den man tænder og slukker sit lys med i hjemmet.

Klik her for at se forskellige fodkontakter!

Share

Værktøjer til fremstilling af emballage

  By Esben Pedersen | 24. februar 2012 - 10:35 | Emballage værktøjer, Sprøjtestøbeværktøjer
Leave a comment
Emballageværktøj (Foto: Kellpo.dk)

Emballageværktøj (Foto: Kellpo.dk)

Emballage er som regel lavet af plastic. Her kan nævnes flasker, smørbægere, rejebøtter, poser, osv. At arbejde med plast, kræver viden og erfaring. Værktøjerne som bruges til at lave emballagen, skal kunne holde til at producere mange tusinde emner. De skal også kunne bruge minimalt materiale, i processen med at støbe en bøtte til rejer. Det er både for at spare på resurserne og for økonomiens skyld. Derudover skal værktøjerne være hurtige og præcise, for at spare mandetimer. Emneprisen skal helst være lav. Når der arbejdes i meget tynd emballage, kræves der ekstra stor præcision ved maskinen. I Danmark sigter firmaer også efter kravet om minimal vedligeholdelse.

Sprøjtestøbeværktøj

Sprøjtestøbeværktøjer er en støbeform, hvor smeltet plast bliver sprøjtet ind under højt tryk. Formen er et negativ af den kommende emballagedel. Den er præcisionsbearbejdet af en værktøjsmager, for at få de ønskede detaljer frem. Materialet er som regel stål eller aluminium. Man kan sprøjtestøbe mange dele i vidt forskellige størrelser, som for eksempel et skruelåg til en flaske, eller en havestol.

Sprøjtestøbning er en særdeles anvendt produktionsmetode, og man bruger materialer som nylon, ABS (legoklodser og elektronikudstyr), PVC og polystyren som er det billigste. Det brugte materiale i sprøjtestøbning, fås ofte som granulat (små korn), og det smeltes kort før processen påbegyndes. Når massen sprøjtes ind i formen, dannes der et indløbssystem, som egentlig ikke er en del af produktet. Dette indløbssystem kan skæres af og genbruges, når hærdningen er færdig. Man kan forestille sig indløbssystemet som en ramme, der løber fra hovedkanalen parallelt med åbningsretningen.

Det er absolut ikke simpelt at fremstille et brugbart formværktøj! Først og fremmest skal emnet kunne komme ud af formen (afformes) igen og formen skal fyldes helt inden plasten begynder at stivne – dette kræver hurtige og præcise værktøjer. Dertil kommer, at plasten kan krybe under processen, samt at svingninger under handlingen, kan skabe fejl på emnet. Et værktøj skal kunne deles i minimum to dele; en fast og en bevægelig. Men delene må ikke overlappe hinanden på en sådan måde, at emnet størkner under en sammenføjende kant. Så sidder det fastlåst under udstødningen/afformningen. Emner formet som en kop f.eks., har tendens til at krympe fast på kernen i formen under afkøling. Her er man nødt til at bruge udstødningspinde. Ved produktion af mere avancerede emner, kan man bruge bevægelige kæber, som indsættes i værktøjet før støbningen, og trækkes væk før afformningen. Disse kæber kan danne en bestemt udformning, som kun to dele ikke kan lave.

Læs mere om emballage værktøjer her!

Share

Hvad er plastteknik

  By Esben Pedersen | 15. februar 2012 - 10:58 | Plastteknik, Processer
Leave a comment
Plastteknik (Foto: Kellpo.dk)

Plastteknik (Foto: Kellpo.dk)

Plast er et kunststof som består af råolie. Man kan blande det med andre stoffer, for at få forskellige kvaliteter og egenskaber, såsom hårdhed, elasticitet og farve. Ved at blande bakelit (sort plaststof) og epoxy (kunstharpiks), kan man få en hærdet plast, som ikke smelter efter en ny opvarmning. De to stoffer danner en kemisk reaktion, når de blandes under støbeprocessen. Klart plast, er amorft plast. Amorft vil sige, at der er en uorden i opbygningen af plastens molekyler. Altså ikke krystallinsk. Amorft plast, har den egenskab, at når det opvarmes, ødelægges strukturen ikke, det gør kun massen blød med et geléagtigt lys og dernæst flydende, før den nedbrydes.

Da der findes så mange forskellige egenskaber ved plasttyperne, er det meget nødvendigt at vide hvordan de reagerer når de støbes og hærder.

Plastteknik indebærer emnedesign og konstruktion. Når man har skabelonen til plastemnets udformning, skal der konstrueres et værktøj til det formål at producere plastemnet i flere tusinde eksemplarer. Så skal værktøjet fremstilles og testes derefter. Emnet laves i det konstruerede værktøj og testes også. Så kan produktionen begynde. Når emnet er færdigt skal det emballeres og sendes til kunden.

Emballagedesign

Når man skal konstruere en ny udformning til emballage, er det vigtigt at det ikke er umuligt at konstruere et værktøj til at fremstille den nye emballage. Der er visse regler der skal blive overholdt, fordi processen med at støbe produkter er en vanskellig proces. Dels fordi det drejer sig om et materiale som er både flydende og fast i processen, og fordi der kan ske fejl i overfladen af emnet, hvis der sker ydre påvirkninger. Man kan designe emballagen og værktøjet i CAD-tegneprogrammer (Computer Aided Design). Man er som produktionsteknolog den der vælger proces og materiale, når en ny produktion af plastemner skal sættes i gang.

Læs mere om plastteknik her!

Share